Juridisk navn: Petersen & Partners Private Credit II

Rating: n.a.

Risiko: Høj

Forventet afkast: 13% efter alle omkostninger p.a. (Historisk afkast er ikke nødvendigvis en indikator for fremtidig afkast)

Anbefalet investeringsperiode: 10+ år

ESG-rating, SFDR: Artikel 6

Tilgængelighed: Semi-professionelle investorer

Petersen & Partners Private Credit II forvaltes af PPIM Holding ApS (CVR: 38648772)

Informationer på denne side kan betragtes som markedsføringsmateriale

Private Credit II

Unik investeringsmulighed

Petersen & Partners Private Credit II er en eksklusiv investering i Park Square Capital Partners Fund V, som giver adgang til det voksende private lånemarked, der normalt kun er forbeholdt store institutionelle investorer.

Petersen & Partners Private Credit II tilbyder eksklusiv mulighed for at investere i Park Square Capital Partners Fund V, som yder efterstillet kapital til særligt udvalgte, store og mellemstore selskaber ejet af nogle af verdens førende private equity forvaltere.

Risikovurdering

Private Credit II vurderes at have et højt risikoniveau. Risikoindikatoren forudsætter, at du beholder produktet i hele den forventede løbetid, der forventes at være 10 år, og som kan forlænges med yderligere 3 år med 1 års varighed ad gangen. Produktets risiko kan være væsentligt højere, hvis produktet ikke holdes i hele dets løbetid. Produktet er ikke-likvidt.

Risikoindikatoren angiver dette produkts risikoniveau i forhold til andre produkter. Den viser sandsynligheden for, at produktet vil tabe penge på grund af bevægelser i markedet.

Risikoprofilen afspejler risici ved de underliggende indirekte investeringer, inklusive makroøkonomiske, politiske, finansierings- og valutarisici forbundet med investeringer i små- og mellemstore virksomheder. Dette Produkt indeholder ikke nogen beskyttelse mod den fremtidige udvikling i markedet, så du kan tabe noget af eller hele din investering.

Risikoskalaen går fra 1 – 7, hvor 1 er det laveste risikoniveau. Private Equity II er klassificeret som 6 ud af 7, hvilket er en høj risikoklasse.

Park Square Capital Partners

Petersen & Partners har gennem mere end 15 år samarbejdet med forvalteren Park Square Capital, som er blandt Europas førende non-bank formidlere af kredit og finansieringsløsninger. Løsningerne, som primært omfatter efterstillede, variabelt forrentede lån, men som i mindre omfang også kan inkludere aktier og senior lån, tilbydes oftest i forbindelse med private equity fondes erhvervelse af selskaber.

Park Square Capital Partners har leveret attraktive historiske resultater, som i perioder med markedsmæssige udsving er styrket via selektive opkøb i det sekundære marked.

Afkastet er skabt gennem en disciplineret udvælgelse af investeringer, direkte forhandling og udarbejdelse af lånedokumentation, indgående kendskab til selskaberne og ejerne samt spredning på op til 30-40 investeringer reducerer risikoen væsentligt.

Som investor i Petersen & Partners Private Credit II får du eksponering på lige fod med alle øvrige investorer i Park Square Capital Partners V. Hovedparten af disse investorer er store danske og internationale institutionelle investorer.

Historisk har porteføljerne i Park Square Capital Partners udloddet betydelige beløb kort tid efter udløb af den 5-årige investeringsperiode, hvilket relativt til især traditionel private equity giver en attraktiv likviditetsprofil.

Mere end 15 års samarbejde mellem
Park Square Capital og Petersen & Partners

Petersen & Partners teamet har i gennem mere end 15 år samarbejdet med forvalteren Park Square Capital. Allan har i den periode siddet på Advisory Board i Park Square Capital Partners II og III.

Park Square Capital blev etableret i 2004 af Robin Doumar, og er en af Europas største kreditgivere til Private Equity industrien. Park Square Capital er specialist i både senior og efterstillet kredit med over 110 ansatte fordelt på hovedkontoret i London og afdelinger i Frankfurt, Paris, Luxembourg, New York, Stockholm, Tokyo og Seoul.

Alternativer, Partner

Allan Nielsen

Tlf. nr.: +45 6120 7161

E-mail: an@ppim.dk

Rapportering og Risiko

Rasmus Klitte Andersen

Tlf. nr.: +45 2615 1063 

E-mail: rka@ppim.dk

Petersen & Partners Private Credit II yder effektiv og let tilgængelig eksponering til Park Square Capital Partners IV og reducerer de administrative opgaver for investorerne væsentligt. Selskabet har skattemæssig status som investeringsselskab med lave operationelle omkostninger. PPIM Holding ApS er registreret hos Finanstilsynet, og bliver forvalter på selskabet.

Du skal mindst investere EUR 300.000 svarende til ca.

DKK 2.250.000

Fonden har løbetid på 10 år, hvor kapitalen investeres over de første 5 år fra final closing.

Kontakt Petersen & Partners for yderligere information. 

Sådan kan du investere